Klubnyheder

W1siziisijiwmtcvmdcvmtqvmzlrcdftzhy2z19sb2dvxzcymc5wbmcixv0?sha=26b0a582ddce3de2

Girls Floorball Easter Camp

19. feb. 2018, kl. 11.58

Du inviteres hermed til Girls Floorball Easter Camp i påskeferien: Tre dage fyldt med forskellige aktiviteter med floorball som det store omdrejningspunkt.


Efter sidste års vinterferiesucces er Hvidovre Attack FC er nemlig igen gået sammen med DGI om at lave en ferieskole til alle piger mellem 8 og 15 år - både nybegyndere og øvede.


Der vil være fokus på leg, hygge og floorball, men også andre aktiviteter, som f.eks. at gå i svømmehallen, prøve klatrevæggen, dyrke yoga og lave teambuilding øvelser.


Nogle aktiviteter er fælles, andre er inddelt efter alder og niveau.


PRAKTISK INFO
Tid: Fra mandag d. 26. marts 2018 til onsdag d. 28. marts 2018 (begge dage inkl.), alle dage fra kl. 10-15.


Sted: Avedøre Idrætscenter, Trædrejerporten 1, 2650 Hvidovre


Pris: 650 kr. pr. deltager, som inkluderer en tøjpakke bestående af t-shirt, shorts og drikkedunk, 15 timers floorballskole, adgang til forskellige aktiviteter i nærområdet og 2 x frugt dagligt.


Deltagerne sørger selv for transport til og fra Avedøre Idrætscenter – samt frokost, så der skal alle dage medbringes en madpakke og en drikkedunk.


Tilmelding og betaling:
via www.dgi.dk/201821396001
VIGTIGT! Sidste tilmeldingsfrist er søndag d. 4. marts 2018. For sent tilmeldte vil desværre ikke få tøjpakken.

Med venlig hilsen 

Hvidovre Attack Floorball Club