Klubnyheder

Attack indgår ny spydspidsaftale med Bevæg dig for livet

30. januar 2019, 21.24

De sidste tre år har Hvidovre Attack været spydspidsforening under DGI og DIFs satsning "Bevæg dig for livet", hvor Floorball Danmark er et af de udpegede forbund, man vil satse på.

Fra 2019 og to år frem har vi nu indgået en forlængelse af spydspidsaftalen. Det betyder, at vi kommer til at satse endnu mere på motionsfloorball for voksne. I første omgang ved at fastholde og udvide vores tilbud om "Floorball fitness for kvinder" og "Formiddagsfloorball for ældre" - to af klubbens nye hold, som der er stor tilslutning til.

I 2019 kommer vi også til at indgå i et projekt med Hvidovre Kommunes Sundhedscenter og Center for Holdspil og Sundhed, hvor vi skal tilbyde floorballtræning i 12 uger for mænd på 65+. Det glæder vi os til!